Svarskabelon

Hent din svarskabelon her.




Bilag

Bilag 1: Årlig pris- og lønudvikling, Indkomst og løn, Danmarks Statistik 2022

Bilag 2: Efterspørgsels- og udbudsdiagrammer (egen produktion), d. 24. november 2022

Bilag 3: Euro- og dollarkurs, Valutakurser, Nationalbanken d. 3. januar 2023

Bilag 4: Inflation og kerneinflation, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2022 nr. 389

Bilag 5: Hovednøgletal for dansk økonomi, Nordea Economic Outlook, d. 6. september 2022

Bilag 6: Video med Jan Størup Nielsen, Nordea december 2022


Bilag 7: Disse grupper rammes af inflationen hårdest, DR.dk, d. 25. marts 2022

Bilag 8: Lavere afgifter for milliarder vil forværre prisstininger, Berlingske, d. 12. juli 2022






Opgave 3

Som rådgiver for den danske regering, skal du skrive et notat på 600 ord.

Notatet skal indeholde en præsentation af en eller flere økonomiske politikker, der har til formål at dæmpe inflationen og konsekvenserne deraf.  Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene samt dine besvarelser i opgave 1 og 2.

Notatet skal inddrage mindst to af de samfundsøkonomiske mål fx:

  • Økonomisk vækst
  • Ulighed


Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering. 






Opgave 2.1

Analysér ud fra Bilag 5 den forventede økonomiske udvikling i Danmark i 2023. Identificer herunder de væsentligste udfordringer for dansk økonomi.


Opgave 2.2

a.

I videoen i bilag 6 uddyber chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea udviklingen i og sammenhænge mellem inflation og renteniveau. 


Forklar kort hvordan forventninger til udviklingen i inflation og rente kan påvirke dansk økonomi.

Diskutér herefter fordele og ulemper, der er for Danmark ved at det danske renteniveau følger udviklingen i EU, hvor renteniveauet fastsættes af den europæiske centralbank, ECB.


b.

I Bilag 8 står der: "Næsten syv ud af ti danskere mener, at regeringen skal kompensere dem for de skyhøje priser, viser ny undersøgelse."

Vurder de samfundsøkonomiske konsekvenser ved, at regeringen kompenserer husholdningerne for den faldende købekraft ved fx hjælpepakker eller afgiftsnedsættelser. Inddrag Bilag 7 og Bilag 8 i dit svar.




Opgave 1

1a

Bilag 1 viser den årlige pris- og lønudvikling (i pct. pr. kvartal i forhold til året før)

Beregn reallønsudviklingen i perioden 2019-2022 ud fra bilag 1 og kommenter kort på udviklingen. 


1b

I citatet nedenfor omtales ændringer i valutamarkedet. 

Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank: 

"Man skal først og fremmest se den lave euro som en konsekvens af krisen i Ukraine. En del af løsningen på problemet med at dække vores energibehov for olie og gas, når vi får mindre fra Rusland, er, at vi skal købe mere på verdensmarkedet og af USA.

Her skal vi købe det i dollar, og vi veksler derfor euro om til dollar, hvilket øger efterspørgslen på dollaren, som så stiger i kurs." 

Ekstrabladet den 8. september 2022.

I Bilag 2 vises fire udbuds- og efterspørgselsdiagrammer, der viser påvirkninger af dollarkursen. Vælg hvilket diagram der viser påvirkningen nævnt i citatet ovenfor og begrund dit valg. 


1c

I Bilag 3 ses udviklingen i euro- og dollarkursen målt i danske kroner i perioden fra marts 2022 til januar 2023.

Lav først en figur der viser kursudviklingen og forklar dernæst udviklingen idet du inddrager valutakurssystemer i dit svar. 


1d

I citatet nedenfor defineres begrebet kerneinflation.

" ... inflationen i Danmark følger inflationen i det øvrige Europa, men ligger en smule lavere. Det mønster gælder også for kerneinflationen, som er forbrugerprisudviklingen eksklusiv energi og fødevarer, der er særligt følsomme overfor udefrakommende forhold (krig, tørke, oversvømmelser og lignende)"

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 21. august 2022.

I Bilag 4 vises inflationen og kerneinflationen i Danmark. Forklar hvad formålet er ved at bruge begrebet kerneinflationen i stedet for inflationen. Udvælg også hvilke inflationstyper der i overvejende grad har ramt Danmark.



Vejledning

Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringen, som eksaminanderne i grupper eller individuelt kan benytte til forberedelse. Efter 45 minutter udleveres bilagsmaterialet. De resterende 4 timer og 45 minutter anvendes af eksaminanderne til at udforme en individuel besvarelse.

Opgavesættet består af 3 opgaver og 8 bilag.

Under svarskabelon er der en Word-fil, hvor alle spørgsmålene med tilhørende bilagsangivelse fremgår. Besvarelsen af opgaven kan ske i denne Word-fil.

Angiv kilde ved inddragelse af bilag.
Bedømmelsen foretages på baggrund af en helhedsvurdering.

Skulle der mod forventning vises hashtag (#) i Excel-bilag, så kan man manuelt gøre cellebredden større.






International økonomi A

Torsdag den 25. maj 2023

Tema: Inflation i Danmark


Kl. 9.00-14.30


Opgaveformulering uden bilag udleveres kl. 9.00

Bilag udleveres kl. 9.45